




MISSION
Min mission er at skabe smykker,
der begejstrer og forundrer forbrugeren gennem materialebrug,
med taktilitet i fokus, formidlet via håndværk, processen og æstetik.

VISION
Min vision er at repræsentere en unik materiale forståelse og et håndværk man kan mærke, hvor sanselighed er nøgleordet, for at vække nysgerrighed, inspirere og byde op til dialog.

VÆRDIER
Materiale værdsættelse
Æstetisk Bæredygtighed
Følelsesmæssig forbrugerrelation
Håndværk med sjæl
Ærlighed & transparens
MIN PROFESSIONELLE PROFIL
Mine værker er en symfoni af sanseindtryk, hvor kvalitet, håndværk og detaljer forenes i en harmonisk balance. Jeg stræber efter at skabe ærlige og taktile objekter, der inviterer til nærhed og dialog. Gennem Design Thinking udfolder mine projekter sig, forankret i ærlighed og sårbarhed, drevet af nysgerrighed og fascination for omgivelserne omkring mig.
​
Min store skabertrang kommer til udtryk gennem fysisk arbejde med prototyper og modeller, hvor jeg udforsker og lader mig inspirere af materialernes sjæl. Komforten opleves undervejs, hvilket sikrer at forbrugerens behov imødekommes. Mine designs er bevægende, taktile og skulpturelle smykker, der vækker interesse og forundring. Smykkerne er mere end blot objekter - de bærer historier, minder og følelser, hver med en personlig fortælling om materialer, den håndværksmæssige udformning og processen fra idé til det færdige produkt. Her skabes en helhedsoplevelse, hvor lethed, taktile teksturer, delikate farvenuancer og atmosfæren spiller en central rolle.
​
Æstetisk bæredygtighed er kernen i mit arbejde; jeg skaber varige æstetiske designoplevelser, der etablerer et følelsesmæssigt bånd mellem forbruger og brand. Gennem en poetisk og kontrastfyldt kombination af innovative teknologiske aspekter og traditionelle håndværksmæssige værdier, formidler jeg historiefortællingen bag hvert produkt, via en autentisk og transparent visuel præsentation, der omfavner forbrugeren og inviterer til interaktion og fordybelse.

PROJEKTER
ER DU INTERESSERET I ET SAMARBEJDE?
Eller blot ønsker en dialog omkring mine projekter,
er du mere end velkommen til at kontakte mig.